Oversigt over kirken

Plantegning

    1. Runegravsten over Svend Sassersen - en af Danmarks fineste tidlige gravstene. Fra ca. 1150.
    2. Egetræspengeblok, indbundet i jernbånd og to kraftige hængelåse. Fra før 1500. Findes ikke længere i kirken.
    3. Gravsten over Sognepræst Benedict Jacob, fremstillet i rød sandsten og indmuret i våbenhusets væg. Har tidligere været brugt som trappesten. Fra 1375 
    4. Orglet. Fra 1967. Bygget af Troels Krohn. 15 stemmer. 
    5. Murene i kampesten er 1- 1,5 m. tykke. Enkelte steder træder kampestenene frem, men de fleste steder er det "lykkedes" øens murere med kalkmørtel at gøre murene lige. Den udvendige røde murstensmur er en skalmur, muret på kirken i 1882-83. I 1944 opstod en folkelig komite i sognet, der arbejdede på at få revet den røde skalmur væk og få den hvide middelalderkirke tilbage. Trods ihærdig indsats blev planen aldrig gennemført. 
    6. Kirkens loft var oprindeligt et fladt bjælkeloft. I 1500 tallet fik kirken de eksisterende otteribbede, spidsbuede krydshvælv. 
    7. Model af fuldriggeren "Ingolf" bygget i 1888 af en af skipperbyen Troenses skibsbyggere, R.V. Møller. Modellen er fra 1963.
      7, 8, 17. Kirkeskibene. Bregninge er et gammelt søfartssogn og kirken er præget af søhelten Niels Juels efterkommere, der bebor det nærliggende Valdemars slot og er ejere af gravkapellet i kirkens nordre sideskib. 
    8. Model af mindre orlogsskib fra 17. århundrede bygget af Christian Jensen Thorsøe. Modellen er fra 1727 
    9. Døbefonten er kirkens ældste inventar, fra ca. 1150. Den er bygget i romansk stil ed kors, liljer og ved foden fire barne- eller englehoveder eller måske endda djævlehoveder (det onde overvindes af den kristne dåb). Fadet er af nyere dato. 
    10. Krucifiks. Bevaret er kun overkroppen og det let sænkede hoved. Det er oprindeligt et korbuekrucifiks fra ca. 1230-40, som er et klenodie fra katolsk tid og et af de fornemmeste af sin art. 
    11. Alterfigur (?) Ifølge beretninger fra 1700 tallet havde kirken tidligere rummet et Skt. Andreas krucifiks, som havde stået "over koret". Figuren var angiveligt blevet nedtaget af en kirkeejer, der ikke brød sig om billeder i kirken, og hensat i Landet kirkes sakristi, hvor den endnu fandtes i midten af 1700-tallet. 
    12. Alterpartiet. Til 1883 var alterpartiet et barokrammeværk, med et alterbillede, der forestillede nadverens indstiftelse. Fra 1883-1997 var alterpartiet i nygotisk stil med tårne og tinder. Alterbilledet af Anton Dorph forestillede Jesus og den samaritanske kvinde ved Sykars brønd.

    13. I 1997 undergik kirken er gennemgribende restaurering og man fik et smukt, moderne alterparti. Alterbilledet er malet af Sven Havsteen-Mikkelsen, der i en årrække boede i sognet. Billedet har tre motiver. Til venstre ses Getsemane have. I midten ses Golgatha. Motivet til højre er åbent for fortolkning, men kunstneren kalder det selv for "Genkomsten." 
    14. Alterstagerne og altersølv.
      Alterstagerne, fra 1590, er i barokstil af messingblik og er skænket af Hedvig Hardenberg og Erik Rosenkrantz, mor og søn på Kærstrup Herregård. Deres indskrift og våben ses på stagerne. Kærstrup Herregård lå sydøst for kirken og blev revet ned under Christian IV, der brugte materialerne til at bygge Valdemars slot med.
      Altersølvet opbevares til dagligt i boks. Det består af kalk og disk, fra 1687. De bærer begge Niels Juels og hans hustru Margrethe Ulfeldts våben. 
    15. Prædikestolen er et smukt arbejde fra senrenæssancen, 1621. Den prydes af en en udskåret og bemalet billedserie, der viser scener fra Jesu liv. Bebudelsen, Jesu fødsel, Jacob Rosenkratzs og hans hustru Pernille Gyldenstjernes fædrene våben og initialer, korsfæstelsen og opstandelsen. Tillige er der skåret citater fra Jesu mund og nederst et citat fra Johannes evangeliet. Se flere billeder af prædikestolen her
    16. Søndre sideskib, også kaldet Thurinerskibet, blev bygget i 1570 i hele kirkens længde af Rosenkrantzerne på Kærstrup, som i det hele taget har ydet meget til kirkens inventar og udbygning. Sideskibet var beregnet til Thurøs borgere, der ikke havde deres egen kirke før 1639. På denne tid tjente herremændene mange penge på eksport af stude og handel med Amerika, Asien og Afrika. I Bregninge fik man råd til at bygge sideskib og våbenhus og Rosenkrantzerne anlagde også et underjordisk begravelsesrum, en krypt, under et kapel i kirkens nordside. 
    17. Krucifiksfigur ca. 1475-1500 af uvis oprindelse, efter sigende reddet af maler Albert Hansen og siden skænket til kirken. 
    18. Orlogsfregat "Sofie Frederikke", opkaldt efter kammerherre Frederik Juel_Brockdorffs gemalinde. Modellen er fra 1791. 
    19. Præsterækketavler over de seneste sogne- og hjælpepræster ved kirken. De ældste tavler er i depot og viser navnene over præsterne fra reformationen til . Tavlerne er fremstillet af den lokale snedker, Johannes Bæk, i 1995. Tidligere hang på denne plads signalhorn og kårde, som menes at have tilhørt Niels Juel og fremstillet i 1666. Disse genstande er ikke længere i kirkens varetægt. 
    20. Tårnet. I 1793 lod general Frederik Juel (1761-1827) tårnets øverste del ommure og indrettede en ottekantet træbygning med vinduer til alle sider og en altan som afslutning. Til dette observatorium, eller "kragereden" som den hed i folkemunde, har mennesker valfartet til fra nær og fjern for at nyde den enestående udsigt.
      I 1883 overdækkes altanen med et spir, der hviler på otte søjler.
      Udsigten beses årligt af 50.000 mennesker og i mange år betalte beboerne i Bregninge sogn ikke kirkeskat, da udgifterne til kirkens drifts- og vedligeholdelsesudgifter kunne betales af entreindtægter og postkortsalg. 
    21. Kirkeklokken
      Kirkens første klokke er fra 1590 skænket af Jacob Rosenkrantz og Hedvig Hardenberg fra Kærstrup.
      Klokken omstøbes i 1896 af C. Juel-Brockdorff og Julie Juel-Brockdorff.
      I dag har kirken en klokke fra 1983 med indskriften: "Støbt af Petit og Fritsen i Holland og ophængt af Bregninge meninghedsråd i 1983. GUD ALENE ÆREN". Klokken vejer 1200 kilo og blev betjent med håndkraft, indtil der blev indført automatisk ringning. 
    22. Nordre sideskib blev bygget på et eksisterende gravkapel af Niels Juel, søheltens sønnesøn med tilnavnet "den gale" eller "den onde" i 1750. Adgangen til kapellet blev genåbnet i forbindelse med restaureringen i 1997, da man isatte de gamle gitterlåger, der prydes af Juel-Brockendorffslægtens våben. Kapellet er lukket for offentligheden, men kan beskues gennem gitterlågerne fra kirken. Kapellet tjener som gravkapel for Juel-Brockendorffslægten , der har brugsretten.  
    23. Fællesgraven med det sorte jernkors rummer 42 soldaters jordiske rester. Soldaterne faldt i Danmarks krige mod Tyskland i 1848-1851 og 1864, hvor dele af Valdemars slot blev brugt som krigslazerat. 
    24. Stensoklen i omhyggeligt tilhuggede granitsten er meget tydelig på kirkens nordside. 
    25. Gravkrypt for de adelige ejere af Kærstrup, anlagt under et kapel bygget af Jacob Rosenkrantz og Pernille Gyldenstjerne i 1570. Der er ikke adgang for offentligheden. 
    26. Mindesten for Frederik Juel (1761-1827) opsat i 1827. 
    27. Kirkegården er på 14000 kvm, svarende til næsten 3 fodboldbaner. Man har en mageløs udsigt over den fra tårnet.  Et gammelt smukt stendige er rejst til værn mod kvæg, heste og grise, men har ikke kunnet holde egnens mange rådyr væk.